Vejle Ådals Jagtforening

En eftersøgning med læring

Jeg har været føl hos Henrik Korsholm, og har søgt om optagelse til Schweissregistret i 2019.

Det er en dag i oktober

Henrik ringer, er du klar? Ja lige om 20 minutter svarer jeg. Hva?!. Ja ja, så da om 5 minutter.

Hurtig i tøjet. Markeringsbånd, tjek! Mobil, tjek! Rygsæk, tjek! Osv., tjek!

Jeg når lige at komme ud af døren, da Henriks stolthed, den røde udslidte Peugeot Partner 1.9D, ruller ind på gårdspladsen. Alt findes i den bil, lige fra kurer mod fodsvamp til lidelser der er værre, og lasten er fyldt med danskvand og chokolade. Henrik hopper ud, og jeg hopper ind på førersædet. En indøvet detalje som kæresten ryster på hovedet ad fra vinduet. Hun ser ud som om, hun tænker Nørder.

Henrik ringer til politiet, og informerer om eftersøget, og vi sætter kursen mod anskudsstedet, som ligger ca. 45 min fra Jelling. En anden hundefører har været på opgaven med to hunde, som er løbet tør for kræfter.

Rekvirenten har skudt i sideskud til en kron-spidshjort, som er kommet i trav på 80 meters afstand, og som vælter i skuddet, formentlig forendt. Den får lov at ligge, medens der opsamles andre dyr, og da det bliver dens tur, rejser den sig, til stor forundring op, og forsvinder synligt skadet.

Den første hundefører viser os, hvor begge hans hunde havde taget et spor op. Henrik sætter Bogan på, og det går fint med at følge sporet. Vi kommer igennem en mose med tæt krat og frem til et sted, hvor hundeføreren siger, at begge hans hunde gik op imod en majsmark. Efter 200 m sporing viser Bogan, at han vil slippes, og det bliver han. Efter kort tid hetzer han rundt i majsen med intens halsgivning, og vi følger med udenfor, for at være klar, hvis hjorten skulle komme ud. Hjorten dukker dog ikke op, og hetzen trækker langt væk. Vi går tilbage til bilen, og kører efter hetzen, hvor vi efter 3-4 km kommer frem til Bogan. Det har formentlig været en fejlhetz på råvildt,

Tilbage ved anskudsstedet sættes Bogan på igen, og vi kommer ned i mosen, hvor han kører meget rundt, og ikke har særlig meget lyst til igen at gå op i majsen. Alt er usikkert, og Henrik siger, at den må vi have Ole Knudsen på med hans erfarne Hannoveraner.

Henrik ringer til Ole, som efter en 15 min samtale indvilger i at tage turen. Vi går gennem mosen tilbage mod til bilen, og går og undrer os over forløbet. Bogan arbejder stadig med snuden, og viser pludselig stor interesse, og liver helt op. Det her er vi nødt til og reagerer på, siger Henrik, og giver Bogan fuld remlængde. Nu går det ind i mosen igen, men ud i en anden retning end imod majsmarken. Han har godt fat i sporet, og vi kommer ud igennem nogle gamle rødgraner, og ud i et vådområde mod en lille å. Vi kommer frem til åen, hvor brinken er blød, og Henrik beder mig gå op foran for måske at se, hvilken fod vi går på. Da ser jeg pludselig hjorten stå i åen 5 meter fra mig. Jeg trækker mig tilbage, og signalerer til Henrik, at den er lige her, og jeg overtager remmen. Da jeg flytter mig flygter hjorten, men den når kun kort op ad åen, før den indhentes af et skud fra Henrik. Sikken et eftersøg. Fedt at det lykkedes!

Henrik ringer til Ole, som vender om, og kører tilbage; og til jagtherren, som kommer ned og ønsker os tillykke. Skytten er for længst kørt hjem. Skuddet sad i skulderen, og var gået fremad imod bringen, og efterlod faktisk ingen schweiss undervejs på sporet.

En super dag med læring for alle; men især da for mig som føl, og med en forhåbentlig kommende plads i Schweissregistret.