marhunde-regulering
Regulering med skydevåben
Reguleringen af mårhund kan ske hele døgnet. Øvrige arter kan reguleres i tidsrummet fra 1½ time før solopgang til 1½ efter solnedgang.
Der må anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og skydetårne. Ved regulering af mårhund må der medbringes og anvendes glatløbet haglgevær i skydestiger og skydetårne.
Forbuddet mod udfodring og beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads samt forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet gælder ikke i forbindelse med denne regulering. De nævnte arter kan således reguleres på foderpladser og ved brug af kunstigt lys.
Naturstyrelsen kan desuden give tilladelse til at reguleringen foretages fra motordrevet køretøj.